Gå til hovedindhold

Til dig der bor hjemme

Et godt og nærende måltid mad har stor betydning for din hverdag og din livskvalitet.

09. dec. 2022
  • Læs op

Indhold

    Mad og Måltid leverer kølemad direkte til din hoveddør, så du selv kan bestemme, hvornår du vil spise. Maden kommer i praktisk emballage. Din mad anrettes på en tallerken, før den færdigstilberedes i mikroovnen.  

    • Vores menuplan varierer med fokus på sæson for råvarer og danske madtraditioner.
    • Maden kan leveres i en tygge- og synkevenlig konsistens fx gratin kost.
    • Ønsker du at fravælge rituelt slagtet kød, fx halal eller lignende, kontaktes Køkken Lindehøj. 

    Hvad koster retterne?

    • Stor hovedret: 56,50 kr. pr. portion
    • Hovedret: 51,50 kr. pr. portion
    • Dessert/forret: 16,00 kr. pr. portion.

    Sådan fungerer madservice

    Hver uge afleverer vores chauffør en ny bestillingsliste, som du skal udfylde og sende retur med chaufføren ugen efter.
    Hvis du ikke udfylder og afleverer bestillingslisten, bestemmer vi, hvilke retter du modtager.

    Du kan vælge mellem 10 middagsretter og 16 desserter / forretter – der skal bestilles minimum 3 hovedretter.

    Til middagsretten kan du vælge kartoffelmos i stedet for kartofler.

    Ved afbestilling af maden fx ved ferie, sygehusophold m.v. skal det helst ske så hurtigt som muligt.

    Afbestilling/genbestilling meddeles til chaufføren eller Køkken Lindehøj af dig selv eller pårørende.

    Maden transporteres i en kølebil og leveres én gang om ugen, direkte i dit køleskab af chaufføren, der bærer uniform og tydelig identitetskort.

    • Leveringstidspunktet vil være mellem klokken 9.00 – 14.00.

    Hvornår på dagen du får leveret, vil afhænge af, hvor på ruten du bor, men tidspunktet vil være rimelig stabilt.

    Hvis du ikke er hjemme:

    Er du ikke hjemme på det normale leveringstidspunkt, skal du give besked til Køkken Lindehøj senest dagen før. Hvis du ikke har aflyst din levering og chaufføren ikke kan komme i kontakt med dig, kan chaufføren blive nødt til at tilkalde en låsesmed på din regning. 

    Opbevaring
    Maden opbevares i køleskab ved højst 5 grader af hensyn til madens holdbarhed.

    Holdbarhed
    På hver enkelt madportion står rettens navn samt sidste holdbarhedsdato.

    Er sidste holdbarhedsdato overskredet, bør maden kasseres.

    Klip posen op og anret maden på en tallerken – sættes i mikroovnen – dækkes med et plastiklåg eller en dyb tallerken. 

    • Tallerken med guldkant må aldrig bruges i mikroovn.
    • Posen tåler ikke opvarmning.

    Maden skal opvarmes til en temperatur på 75 grader.

    • Ovnen sættes på middel effekt – 600w.
    • Middagsretten varmes i ovnen ca. 6 min.
    • Forretter varmes ca. 3 min.
    • Vi anbefaler, at eventuelle rester ikke opvarmes igen.

    Madservice betales månedsvis bagud via træk i pensionen.

    Ønsker du at opsige madservice, kontaktes Rådgivningen:

    Telefon: 76 29 45 01
    Telefontid: Mandag - fredag 8.30 - 9.30 og 12.00 - 13.00

    Du er altid velkommen til at kontakte os

    Madservice – Køkken Lindehøj
    Telefon: 76 29 37 52
    Hverdage kl. 8.00 – 14.00