I Mad og Måltid sætter vi en ære i at lave mad, som passer til borgernes hverdagspræferencer og behov. Det er vigtigt for os, at:
- Retterne er velkendte, dufter og smager godt.
- Maden til ældre borgere er tilberedt, så de kan spise den og få glæde af måltidet.
Vi er stolte af, at:
- Maden tilberedes fra bunden af gode råvarer med stor fokus på bæredygtighed og økologi.
- Menuplanerne afspejler den danske sæson for råvarer og danske madtraditioner.
I Mad og Måltid tilberedes maden på traditionel vis, men vi laver mad i store gryder og ovne.
Alle medarbejderne i vores køkkener er professionelle madhåndværkere med passion for mad til den ældre generation.